Menu
Menu
NIRAS JOBLIFE har hjulpet HTX Sukkertoppen med at sikre effektive møder, samarbejds- og beslutningsprocesser ved at italesætte udfordringerne og træne mødedeltagerne i en bedre planlægning og styring.
Efter gymnasiereformen i 2005 stod lærerne på de gymnasiale uddannelser over for øgede krav om tværfagligt arbejde og nye samarbejdsformer. Det medførte langt flere møder mellem parter med vidt forskellige baggrunde, tænkemåder og agendaer. På den ene side kan sådanne møder føre til misforståelser og fastlåsende konflikter; på den anden side giver de mulighed for at skabe positive ændringer gennem bred vidensdeling og samarbejde.
HTX Sukkertoppen ønskede at sikre et godt samarbejde og et højt fagligt niveau bl.a. ved at forbedre skolens mødekultur og -struktur. Derfor kontaktede de NIRAS JOBLIFE, som har skræddersyet et tremåneders læringsforløb med udgangspunkt i Sukkertoppens eksisterende kultur.
“NIRAS JOBLIFE har hjulpet os til at skabe mere behagelige, effektive og spændende møder både under planlægning og afholdelse,
“Det har været en super god øvelse for os, som vi godt kan anbefale til andre.
Desiré Christoffersen, som er rektor på HTX Sukkertoppen.
På et indledende møde fik personalet mulighed for at dele deres tanker og erfaringer omkring Sukkertoppens mødekultur med erhvervspsykolog Mads Bendixen fra NIRAS JOBLIFE. Mads Bendixen overværede dernæst en række møder for at danne sit eget førstehåndsindtryk af mødekulturen på skolen. På denne baggrund fik Sukkertoppen et skræddersyet forløb, der kørte over tre måneder – et seminar, der var solidt forankret i den eksisterende mødekultur, og en arbejdsdag med opsamling og refleksion.
NIRAS JOBLIFEs seminar behandlede emner som mødeforberedelse, styring, og hvordan mødedeltagerne kan inddrage sig selv mere aktivt. Lærerne lærte at kommunikere med hinanden på en ny måde og blive opmærksomme på skift i deres egne tanker og sanser. Samtidig blev de mere opmærksomme på mødets energi og atmosfære. De lærte ikke mindst at være opmærksomme på karakteren af et aktuelt emne – handler det lige nu om optimisme eller pessimisme, bekymring, intuition, fakta eller følelser?
Deltagerne blev således mere bevidste om sig selv, hinanden, og de konkrete debatemner. Det har gjort dem bedre i stand til at strukturere og forvalte mødetiden, hvilket har forbedret samarbejdet og sikret større effektivitet og hurtigere beslutningsprocesser hos HTX Sukkertoppen.
Tag fat i Signe Ejersbo, som brænder for at fortælle om dette emne
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning