Menu
Menu
Igen i 2013 har en af NIRAS JOBLIFEs kunder vundet arbejdsmiljøprisen. Prisen for psykisk arbejdsmiljø gik til entreprenørvirksomheden HHM A/S, der i samarbejde med blandt andet NIRAS JOBLIFE har sat fokus på samarbejde og dermed forbedret sit arbejdsmiljø. I alt tre af de tolv nominerede til prisen var indstillet af NIRAS JOBLIFE.
Hvert år uddeler Arbejdsmiljørådet fire priser for at skabe opmærksomhed om arbejdsmiljø inden for områderne arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletpåvirkninger.
I år gik prisen igen til en af NIRAS JOBLIFEs kunder, nemlig entreprenørvirksomheden HHM A/S. I samarbejde med NIRAS JOBLIFE har HHM A/S de seneste knap 3 år gennemført et ergonomiprojekt med fokus på den anerkendende tilgang. Derudover har HHM sideløbende arbejdet med ledelsesudvikling og anerkendende kommunikation i andet regi end NIRAS JOBLIFE. På baggrund af disse to indsatser vandt de prisen i kategorien psykisk arbejdsmiljø.
Ergonomi og Helbred samt det at betragte håndværkerne som konsekvens¬eksperter var fokusområderne for NIRAS JOBLIFE og HHM’s fælles projekt. HHM og NIRAS JOBLIFE udviklede i den forbindelse en indsamlingsmetode, der gik ud på at udstyre håndværkerne med kamera, pen og papir, så de løbende kunne illustrere de aspekter af arbejdsmiljøet, de ønskede fokus på. Sammen med en række interviews bidrog metoden til at skabe et overblik over det ergonomiske arbejdsmiljø på byggepladserne.
HHM har brugt resultaterne til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Med udgangs¬punkt i resultaterne fra kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø i 2011 igangsatte de et udviklingsprojekt med fokus på anerkendende kommunikation, situationsbestemt ledelse og opmærksomhed på medarbejderinddragelse. Lederne, og særligt byggelederne, er kommet på kursus i anerkendende kommunikation, og faste dialogmøder mellem ledelsen og håndværkerne er blevet en fast del af virksomhedens årshjul. Det har været med til at bygge bro mellem håndværkere og byggeledere, således at de i dag arbejder bedre sammen og i højere grad anerkender hinandens faglige styrker.
De nominerede til arbejdsmiljøprisen er alle virksomheder, der har foretaget en arbejdsmiljøindsats som fortjener anerkendelse og kan være til inspiration for andre.
NIRAS JOBLIFE rådgiver mange virksomheder i forbindelse med arbejdsmiljøindsatser, og vi indstiller hvert år en række af dem til prisen. I år indstillede vi fire kundevirksomheder, hvoraf de tre blev nomineret; HHM A/S, Sapa Extrusion Tønder A/S samt Boligkontoret Århus i samarbejde med AAB Aarhus.
Sapa Extrusion Tønder A/S var nomineret i kategorien muskelskeletpåvirkninger. De har i samarbejde med NIRAS JOBLIFE gennemført et projekt om smerteforebyggelse, som forbedrede de ergonomiske betingelser i det daglige arbejde. Det skete blandt andet gennem tiltag som aktive pauser, rotationsordninger mellem arbejdsstationerne, korrekt løfte/bære teknik og brug af hæve-sænkebord.
Boligkontoret Århus og AAB Aarhus var nomineret i kategorien psykisk arbejdsmiljø for i samarbejde med NIRAS JOBLIFE at have arbejdet med voldsforebyggelse. Projektet løb over to år og indeholdt et uddannelseskoncept, der inddrager følelsernes betydning for kompetence i konflikthåndtering og ledelsens tilgang til medarbejderstøtte.
NIRAS JOBLIFE har efterhånden en årlig tradition for at have en kunde, der får Arbejdsmiljøprisen, efter at vi har indstillet dem. I 2012 var det Lån & Spar Bank A/S indenfor kategorien psykisk arbejdsmiljø, i 2011 var det Arbejdsmiljønetværk for mindre mejerier indenfor muskel-skeletpåvirkninger, og i 2008 var det Kørselscenter Vestjylland, ARLA FOODS a.m.b.a. indenfor psykisk arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøprisen blev uddelt ved et arrangement på Axelborg d. 26. november 2013. Læs mere om Arbejdsmiljøprisen.
Tag fat i Hanne Lybech Jensen, som brænder for at fortælle om dette emne
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning