Menu
Menu
Hos DHL Aviation i Kastrup har de opnået en lang række menneskelige og økonomiske gevinster gennem en målrettet arbejdsmiljøindsats. Ved at arbejde integreret med sikkerhed, sundhed og trivsel i organisationen har de halveret sygefraværet samtidigt med, at overskuddet på bundlinjen og medarbejdertrivslen er steget.
Siden 2008 har DHL Aviation opnået en halvering af sygefraværet ved at arbejde målrettet med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Alle områder med relevans for medarbejdernes trivsel er blevet gået efter i sømmene med rådgivning fra NIRAS JOBLIFE, som også har været med til at udvikle et trivselskompas. DHL Aviation har anvendt trivselskompasset som et struktureret dialogværktøj til at italesætte og prioritere afdelingsmæssige fokusområder som sikkerhed, sundhed og trivsel og ikke mindst højne den sociale kapital.
Det kontinuerlige arbejde med at bygge gode relationer mellem medarbejdere og ledere har vist sig at have indflydelse på, hvor effektivt kerneopgaven kan udføres. I DHL Aviation oplever de en klar sammenhæng mellem afdelinger med høj social kapital, velansete ledere og medarbejdertrivsel. At satse målrettet på at øge medarbejderinvolvering via bl.a. dialogmøder fremmer tilliden og ejerskabet samt øger samarbejdet, både internt i afdelingerne og mellem afdelinger. Med baggrund i sygefraværsstatistikker og trivselsmålinger er det tydeligt, at projektet har haft positiv indflydelse både på bundlinje og medarbejdertilfredshed.
”Vi har kastet alle data ind i en regnemaskine og kan se, at tingene følges ad. Sygefraværet er faldet til det halve samtidigt med, at både overskuddet på bundlinjen og medarbejdertrivslen er steget. Medarbejderne er mere engagerede og samarbejdet har også løftet sig, hvilket afspejles i vores årlige trivselsundersøgelse. Så man kan sige, at både medarbejdere og virksomhed vinder, når man sætter fokus på arbejdsmiljøet”
Henning Laursen, Health & Safety Advisor i DHL Aviation.
Ledelsen i DHL Aviation har spillet en central rolle i arbejdet, selvom valg af aktiviteter primært har været at give inspiration, som medarbejdere selv skulle tage ejerskab for efterfølgende. Erfaringen viser, at de aktiviteter, der har haft størst succes med at blive forankret i hverdagen, er dem som er blevet prioriteret af ledelsen. Det gælder eksempelvis kortlægning af arbejdsmiljø, sundhedstjek, ergonomi, løbetræning i arbejdstiden og lederudviklingsforløb.
“I 2008 stod vi over for store forandringer med omstruktureringer, men ledelsen satte et mål om at komme styrket ud af de omfattende ændringer med udgangspunkt i den enkelte medarbejder og dennes dagligdag. De mange ansatte skulle have optimale rammer, så det psykiske arbejdsmiljø blev påvirket mindst muligt, og sygefraværet holdt nede”
“Alle medarbejdere på ledelsesniveau har også fået færdigheder i interkulturel kommunikation og ligeværdig dialog i medarbejderrelationen.”
Henning Laursen
Det er ledelsen, der skal sørge for den systematiske og strategiske arbejdsmiljøindsats, så alle dele af virksomheden involveres, når der skal skabes forandringer, og tager ansvar for sikkerhed, sundhed og trivsel inden for deres område. Undersøgelser viser da også, at det netop er de virksomheder, der formår at målrette og integrere arbejdsmiljøet i virksomhedens almindelige drift, som få mest ud af anstrengelserne. Det viser projektet hos DHL Aviation også – det har givet resultater både blandt medarbejderne og på bundlinjen.
Projektet hos DHL Aviation blev nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2010.
Projektet vandt desuden DHL’s interne Corporate Health Award 2011.
Læs mere om DHL Aviation her.
Tag fat i Lotte Finsen, som brænder for at fortælle om dette emne
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning