Fokus på problematiske stoffer i bygningsaffald er øget gennem årene. Ved nedrivning, renovering eller ombygning af bygninger er der krav om kildesortering af affaldet, så det sikres, at affaldet behandles korrekt og dermed ikke skader miljøet eller vores sundhed. Derudover er renovering og nedrivning af mange bygninger omfattet af kravene for PCB-screening og evt. miljøkortlægning.
Helt præcis skal der foretages screening for, om byggematerialer kan indeholde PCB, hvis bygningen, der skal renoveres/nedrives:
- Er opført eller renoveret indenfor perioden 1950-1977, og arbejdet vedrører mere end 10 m2 eller frembringer mere end 1 ton affald.
- Eller hvis renoveringen/nedrivningen omfatter udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977.
NYT: Reglerne om miljøscreening og miljøkortlægning er ændret pr. 1. januar 2021, så alt affald fra bygninger, der frembringer 1 ton affald eller mere, skal screenes og kortlægges ikke kun for PCB men for alle problematiske stoffer.
En screening er en indledende undersøgelse af, om der kan være forurenede byggematerialer i bygningsmassen. Viser screeningen, at der er mistanke om forurening foretages en kortlægning, som er en bygningsundersøgelse med prøvetagning. Her kortlægges, hvilke byggematerialer, der er forurenede med fx PCB, asbest og tungmetaller.
Joblife udfører både miljøscreening og kortlægning med prøvetagning og samler alle resultater i én samlet rapport med bl.a. billeddokumentation og markeringer af, hvilke byggematerialer der indeholder problematiske stoffer.
Kortlægningsrapport indgår som en del af bygherres anmeldelse af forventede mængder og kategorier af affald til kommunen. Anmeldelsen skal ske senest 14 dage før renoverings- eller nedrivningsarbejdet påbegyndes.
Kortlægningsrapporten danner også grundlag for udarbejdelsen af udbudsmateriale for miljøsanering inkl. en håndteringsplan og en opgørelse med angivelse af mængder og arealer. Ligeledes danner kortlægningen grundlag for, at saneringsarbejdet kan tilrettelægges bedst muligt, samt at der træffes de korrekte sikkerhedsforanstaltninger ifm. med arbejdet.
I forbindelse med miljøkortlægning har Joblife også mulighed for at undersøge bygningen for skimmelsvamp. Det er både relevant for nedriver, så de ved, hvad de kan komme i kontakt med, men også hvis dele af bygningen skal bevares. Læs mere om skimmelsvampe i forhold til nedrivning her