Uddannelser
Vi tilbyder en bred vifte af uddannelser til ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljøorganisationer.
Uddannelse er en investering - og nogle kurser lovpligtige
Øgede kompetencer medvirker generelt til højere vidensniveau og bedre resultater, så uddannelser er altid en god investering. Ekstra fokus er på en række kurser, som er lovpligtige. Kurserne skal enten være tilbudt, gennemført indenfor en tidsfrist eller inden en arbejdsopgave kan påbegyndes.
Uddannelse kan ske ved tilmelding til en af vores åbne uddannelser enten fysisk eller online, eller ved at vi afholder uddannelsen hos virksomheden enten som en standarduddannelse eller en skræddersyet virksomhedsuddannelse. Læs mere om skræddersyede virksomhedsuddannelser.
Målgruppen for uddannelserne kan være fx arbejdsmiljøorganisationen, HS-ansvarlige, ledelsen, teknisk personale, medarbejdere generelt eller en specifik medarbejdergruppe.
Relevante lovkrav er til:
- Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, som skal gennemføres senest 3 måneder efter valg som arbejdsmiljørepræsentant/udpegning som leder i en arbejdsmiljøgruppe. Læs mere
- Arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen, som skal være gennemført før en koordinatoropgave påbegyndes. Læs mere
- Supplerende uddannelse til alle medlemmer af en arbejdsmiljøgruppe, som årligt skal tilbydes 1½ dags supplerende uddannelse. Nye i arbejdsmiljøgrupperne skal dog have 2 dages supplerende uddannelse indenfor det første år. Læs mere
- Særlige uddannelser ved arbejde med bestemte opgaver eller produkter, som oftest skal være gennemført, inden arbejdet påbegyndes. Læs mere om kravene under de forskellige uddannelser.