Seniorkonsulent til rådgivning af kemisk arbejdsmiljø
Vil du være med til at skabe det bedste arbejdsmiljø og skabe værdi for virksomheder og medarbejdere i Danmark? Og har du erfaring med at rådgive virksomheder og organisationer inden for kemisk arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye kollega i vores afdeling i Allerød.
Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for stabilitet, sikkerhed, sundhed og tryghed på arbejdspladsen. I Joblife arbejder vi for at skabe det bedste arbejdsmiljø overalt i Danmark. Vi er her for at gøre en forskel og skabe værdi for både mennesker og virksomheder, og vi gør vores bedste for at løse de udfordringer, vores kunder har. Sammen med vores kunder kan vi forebygge og forhindre nedslidning, ulykker og sygdom. Det, vi gør, påvirker menneskers arbejdsliv og virksomheders eksistensgrundlag. Det ansvar tager vi dybt seriøst.
I Joblife oplever vi stor vækst inden for området ”kemisk arbejdsmiljø”. Derfor søger vi en erfaren arbejdsmiljøkonsulent med baggrund som kemiingeniør eller lignende. Du vil være en del af vores team på 15 kemikere, som sammen rådgiver, udvikler og leverer resultater, der gør en positiv forskel for vores kunder. En stor del af vores kunder samarbejder vi bl.a. med via vores kemikaliestyrings- og rådgivningskoncept Dansk Kemidatabase.
Opgaverne spænder bredt inden for kemifaglig arbejdsmiljørådgivning og kan bl.a. være:
- Rådgivning om kemisk risikovurdering
- Rådgivning om håndtering af kemiske produkter og arbejdsprocesser samt brugen af værnemidler
- Gennemførelse af arbejdshygiejniske målinger – gasser, dampe, støv etc.
- Rådgivning om substitution
- Kontrol af stinkskabe og punktudsugning
- Behandling af sikkerhedsdatablade og udarbejdelse af instruktioner / via Dansk Kemidatabase
- Undervisning
Hvad søger vi hos dig, og hvad tilbyder vi
Du har en bred og solid erfaring som konsulent inden for kemifaglig arbejdsmiljørådgivning, og vi forventer og forestiller os, at du:
- Er uddannet kemiingeniør, cand.scient. i kemi eller lignende og med min. fem års erhvervserfaring
- I dag er arbejdsmiljøkonsulent – evt. selvstændig eller intern konsulent i en større virksomhed
- Ved, hvad det kræver at være konsulent og navigere i spændingsfeltet mellem opgaver samt betjene og udvikle kendte såvel som nye kunder
- Motiveres af salg og kundekontakt, hvor du sammen med kunden er god til at analysere og afdække kundens behov og efterfølgende er i stand til at gennemføre implementeringen sammen med kunden
- Motiveres af spændende og faglige opgaver hos nye såvel som eksisterende kunder
- Har bred erfaring med kemifaglig arbejdsmiljørådgivning, kemiske problemstillinger, arbejdshygiejniske målinger i virksomheder samt undervisning
- Trives i maskinrummet og kan formulere dig præcist på både dansk og engelsk
- Som person er du nysgerrig, udadvendt, sympatisk, initiativrig, struktureret og serviceminded. Og så er du en god og hjælpsom kollega, som bidrager til den gode stemning og trivsel.
I Joblife er vi stolte af hinanden og vores arbejdsplads, hvor alle ansatte spiller en vigtig rolle internt såvel som for vores kunder. Hver dag lærer vi af hinanden, vi lærer sammen, løfter i flok og tager vores egen medicin angående et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af vores stærke tværfaglige fællesskab i en virksomhed med engagerede kollegaer – vi har god humor, der er højt til loftet, og vi sikrer fleksibilitet i dit arbejdsliv.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommerciel direktør Jonas Janholt Waarst på 61 30 80 80 eller jjw@joblife.dk eller seniorkonsulent Tina Jensen på 27 61 39 17.
Bliv en del af Joblife, som udvikler sig hver dag
Joblife er en landsdækkende autoriseret konsulent- og rådgivningsvirksomhed med over 40 års erfaring og ca. 45 kollegaer. Vi har kontorer i Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense og Allerød, hvorfra vi rådgiver virksomheder, organisationer og offentlige arbejdspladser om arbejdsmiljø inden for alle fagområder. Du kan læse mere på www.joblife.dk eller www.danskkemidatabase.dk.
Send os en ansøgning
Send din ansøgning med CV til jjw@joblife.dk. Vi afholder samtaler løbende.