Menu
Menu
Den konferencelignende uddannelsesdag blev i sidste uge afholdt to gange i hhv. Roskilde og Vejle, og på trods af at det var første gang, konceptet blev afprøvet, var tilslutningen så stor, at en lang række virksomheder ikke kunne få pladser. Tilbagemeldingerne var meget positive, og nye Supp-arrangementer er derfor allerede i støbeskeen.
450 deltagere, 16 forskellige workshops og tre plenumoplæg. Det er opskriften på det nye koncept Supp16, der den 1. og 3. marts skulle vise sig at matche MED- og arbejdsmiljøorganisationernes behov for supplerende arbejdsmiljøuddannelse fuldstændig. Den store tilslutning betød, at det var nødvendigt at lukke for tilmeldinger til kurset, da der ganske enkelt ikke var plads til flere deltagere.
Markedsføringskoordinator Malene Arbjerg havde forud for arrangement gjort et kæmpe stykke arbejde for at få alle enderne til at gå op, og sammen med afdelingsleder Hanne Lybech var hun en af de drivende kræfter for uddannelsesdagen.
” Supp16 var en stor succes, og vi havde fra ALECTIAs side mulighed for at præsentere en lang række af vores dygtige konsulenter, som kunne fastslå, at vi er en af landets førende arbejdsmiljørådgivere.
Hanne Lybech Jensen, Afdelingsleder, ALECTIA
HR- og kommunikationsdirektør Carsten Vejre indledte begge dage med at sætte fokus på arbejdsmiljø som en god investering, og kort efter holdt den inspirerende foredragsholder Torben Wiese et underholdende oplæg om at ændre vaner.
Men det var især de 16 forskellige workshops, der havde tiltrukket det store antal deltagere. Muligheden for at skræddersy arbejdsmiljøuddannelsen, så den passede til den enkelte virksomheds behov og erfaringer, var nemlig en stor succes, og konceptets opbygning medførte, at både offentlige og private virksomheder, store som små, kunne deltage sammen og stadig få individuelt relevant viden med hjem.
Det faglige indhold i de 16 workshops spændte bredt – lige fra psykisk arbejdsmiljø og ulykkesforebyggelse til APV og nudging – og med chefkonsulent Sara Lundhus’ afsluttende oplæg om, hvordan virksomhederne fremover kunne sætte deres nye viden i spil, blev dagen rundet af.
” Det var fantastisk at mærke deltagernes aktive deltagelse og engagement.
Det, at de var samlet så mange, generede en rigtig god energi og stemning, som gjorde det til en ren fornøjelse at afholde både workshops og plenumoplægget.Sara Lundhus, Arbejds- og organisationspsykolog, ALECTIA
Vi gør det igen.
” Det er vigtigt med et godt arbejdsmiljø, og ved at bygge Supp16 op omkring en række forskellige workshops har virksomhederne mulighed for at få viden på de konkrete områder, som er relevante for dem. Det betyder, at vores deltagere får ekstra meget ud af uddannelsen og har de bedste forudsætninger for at implementere de nye tiltag, når de kommer hjem i virksomhederne igen.
Hanne Lybech Jensen, Afdelingsleder, ALECTIA
Den store interesse for Supp16 betyder, at endnu et Supp16-arrangement er i støbeskeen til at blive afholdt i efteråret, ligesom det er planen at afholde Supp17 til næste år.
Læs mere om Supp og om vores mange andre spændende uddannelsesforløb inden for arbejdsmiljø
Bliv opdateret med nyheder
Tag fat i Hanne Lybech Jensen som brænder for at fortælle mere om denne nyhed
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning