Sikkerhedsdatablade – hvad kan de, og hvad kan man forvente?

Alle disse informationer bør stemme overens med etiketten på produktet (evt. i form af en fold-out-label eller etiketten på en yderemballage til meget små emballager af kemikalier), ligesom navnet på produktet i sikkerhedsdatabladet og på etiketten skal være det samme.

Sikkerhedsdatabladet omhandler også de førstehjælpsforanstaltninger (punkt 4), der skal følges i tilfælde af uheld og eksponering for kemikaliet. Man finder desuden informationer i databladene til brug i tilfælde af brand (punkt 5) og ved spild eller udslip (punkt 6). Søger man forholdsregler ved anvendelse eller opbevaring af kemikaliet, så findes det i punkt 7.1 og 7.2.

Hvis man skal beskytte sig særligt imod kemikaliet, enten ved normal brug eller ved fx spild, så er viden at hente i punkt 8.2 om de personlige værnemidler, der eventuelt skal bruges.

Derudover er der i sikkerhedsdatabladene mange informationer om sundhedsfarer, miljøfarer, affald og om produktet skal transporteres som farligt gods i hhv. punkt 11, 12, 13 og 14.

Ved køb af et kemikalie fra en leverandør i EU har man krav på at modtage et SDS på dansk. Dette betyder, at leverandøren ikke bare oversætter et udenlandsk SDS til dansk, men også tager dansk national lovgivning i betragtning.

Dette kan bl.a. være den danske kræftbekendtgørelse, som inkluderer en del stoffer, som mulige kræftfremkaldende og sætter nogle krav til brugen, afmærkningen, opbevaringen og afskaffelsen af kemikalier, som indeholder kræftfremkaldende stoffer i visse mængder (normalt 0,1 % eller mere).

Det kan også være den danske bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter (også kendt som MAL-bekendtgørelsen), som sætter særlige krav til personlige værnemidler for arbejde med malinger, lime, fugemasser og lignende.

Eller det kan være den dansk grænseværdiliste, som definerer grænseværdier for farlige stoffer, som også skal angives i sikkerhedsdatabladet.

Hvis man køber kemikalier udenfor EU, så er leverandøren ikke omfattet af europæisk eller dansk lovgivning og man kan derfor ikke forvente et sikkerhedsdatablad, som følger REACH eller er på dansk. Dette betyder, at man selv skal være opmærksom på europæisk og dansk lovgivning!

Ofte vil miljøfarlige produkter fra lande udenfor EU ikke være mærket med miljøfarer på etiketten eller i SDS. Ligesom den danske kræftbekendtgørelse ikke er taget i betragtning og produkter som ser ”uskyldige” ud, godt kan indeholde kræftfremkaldende stoffer.

Der kan også være andre punkter end de 16 hovedpunkter og 48 underpunkter, som man er vant til eller rækkefølgen er anderledes, så man skal være sikker på, hvor man finder den information, som man har brug for.

Man kan også være forpligtet til at lave et dansk sikkerhedsdatablad, hvis man videresælger kemikaliet til andre danske virksomheder. Det kommer an på produktets indhold af farlige stoffer og er nærmere beskrevet i REACH.