Menu
Menu
Generelt varierer kravene alt efter om oplaget er en produktion eller et lager, om det er indendørs, indendørs med anvendelse/påfyldning af væskerne eller udendørs. Og det er alt efter antallet af oplagsenheder (se senere).
Hvis man fx opbevarer mere end 25 oplagsenheder (OE), men under 800 oplagsenheder i emballager med en kapacitet på under 450 liter, så skal man følge reglerne, men man behøver ingen specifik godkendelse af kommunalbestyrelsen. Reglerne omfatter stabling, reoler, brandsektion, påfyldning, ventilation, afstandsforhold, brandtekniske foranstaltninger mv.
Opbevarer man mere end 800 OE, men under 10.000 OE, så skal det godkendes af kommunalbestyrelsen.
Brandfarlige væsker er væsker med et flammepunkt på 93 °C eller derunder. De er så igen opdelt i 3 klasser – klasse I, II og III.De brandfarlige væsker har ofte et farepiktogram
og en af følgende faresætninger (H224, H225 eller H226), men det er ikke altid.
Hvis flammepunktet ligger imellem >60 °C og ≤93 °C (Klasse III), så vil produktet ikke have et farepiktogram eller en faresætning.
Et eksempel på en brandfarlig væske er håndsprit. Alt efter sammensætningen er håndsprit en klasse I eller II brandfarlig væske.
De brændbare væsker er ikke mærket med farepiktogram eller faresætning for brandfare. Dog vil en brændbar væske, som opbevares ved en temperatur højere end flammepunktet minus 10 °C, være at betragte som en brandfarlig væske i enten klasse I (opbevaring ved flammepunktet eller derover) eller klasse II (opbevaring over 10°C under flammepunktet og op til flammepunktet).
Man klassificerer også en særlig undergruppe, Kategori A-væske, som enten er en:
Denne undergruppe er der særlige regler for i bl.a. produktionsafsnit på en virksomhed.
Nedenfor ses en oversigt over sammenhæng mellem mærkning og regler om oplag.
CLP-klassificering & mærkning | Kriterier for klassificering | Tekniske Forskrifter | Liter pr. oplagsenhed |
---|---|---|---|
Kategori 1 (H224 & ) | Flammepunkt <23 °C og kogepunkt ≤35 °C | Klasse I | 1 |
Kategori 2 (H225 &) | Flammepunkt <23 °C og kogepunkt >35 °C | Klasse I | 1 |
Kategori 3 (H226 &) | Flammepunkt ≥23 °C og ≤60 °C | Klasse II | 5 |
Kategori 4 (H227*) | Flammepunkt >60 °C og ≤93 °C | Klasse III | 50 |
Ikke klassificeret | Flammepunkt >93 °C og ≤370 °C | Klasse IV | 250 |
* H227 bruges ikke i europæisk lovgivning, men er en del af det bagvedliggende GHS-regelsæt og kan derfor nogle gange findes på sikkerhedsdatablade fra lande udenfor EU. |
Oplag af brandfarlige og brændbare væsker opgøres i oplagsenheder.
En oplagsenhed kan bestå af enten:
Disse kan kombineres, så fx 5 liter klasse I, 50 liter klasse II, 50 liter klasse III og 500 liter klasse IV udgør 18 oplagsenheder:
5 liter klasse I = 5 oplagsenheder (OE)
50 liter klasse II = 10 oplagsenheder (OE)
50 liter klasse III = 1 oplagsenhed (OE)
500 liter klasse IV = 2 oplagsenheder (OE)
I alt 5 + 10 + 1 + 2 = 18 oplagsenheder
Bliv opdateret med nyheder
Tag fat i Susanne Brandt Hansen som brænder for at fortælle mere om denne case
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning