Menu
Menu
Gjesing Mejeri har i samarbejde med Joblife gennemført projektet “Brug af virksomhedstilbud til øget motion og ændrede kostvaner”. Målet var at skabe et sundere arbejdsmiljø med større arbejdsglæde og socialt fællesskab blandt medarbejderne samt forebygge nedslidning. Projektet fik støtte fra Forebyggelsesfonden.
Arbejdsmiljøprojektet løb i perioden 2009-2011 og involverede ca. 125 mejerister, ufaglærte og afløsere fra typiske jobfunktioner i mejeriindustrien. Undervejs introducerede Joblife en række sundhedsfremmende initiativer med henblik på at fastholde medarbejderne, forebygge fysisk nedslidning og modvirke et stigende sygefravær på grund af fysiske arbejdslidelser.
Gjesing Mejeri havde oplevet stigende sygefravær i kategorien arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær. Det vurderedes, at det skyldtes en kombination af arbejdsmiljøfaktorer og -belastninger i arbejdsgangen, der på mange mejerier er præget af ensidigt gentaget arbejde og tunge løft, og den enkelte medarbejders fysiske robusthed og kapacitet til at håndtere dette arbejde.
Muskel- og skeletbesvær er det mest almindelige arbejdsrelaterede problem i Europa. I EU melder ca. 24 pct. af arbejdstagerne om rygsmerter, og 22 pct. klager over muskelsmerter. I Danmark er muskel- og skeletbesvær den hyppigste årsag til anmeldte arbejdsbetingede lidelser, og det er afgørende at sætte ind og styrke medarbejderne og arbejdsmiljøet.
Joblife lagde især fokus på kost og motion i projektet. Blandt andet førte inspirationskurser for kantinepersonalet med en diætist til flere salater og fedtfattige retter på menuen samt synliggørelse af kostrådene med forskelligt kampagnemateriale i kantinen.
På aktivitetsområdet blev der indhentet instruktører, som underviste medarbejderne i øvelser målrettet mod muskelsmerter i mejeriets eksisterende motionsrum. Omkring halvdelen af alle Gjesings ansatte gennemførte et 3-måneders motionsprogram.
Blandt de øvrige tiltag hørte eksempelvis rygestopkurser, vægttabskurser, ergonomisk korrekt arbejdsorganisering og foredrag med fokus på en god balance mellem motion, kost og søvn.
Det lykkedes at opnå store forbedringer af den generelle sundhed med projektet:
Gjesing Mejeri blev opkøbt af Arla Foods i 2006 og fungerer i dag som en selvstændig driftsenhed i koncernen. Mejeriet producerer bl.a. skimmel- og rødkitoste og beskæftiger ca. 125 medarbejdere. Læs mere på mejeri.dk.
Tag fat i Stefan Serup Hansen, som brænder for at fortælle om dette emne
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning