Menu
Menu
I et forsøgsprojekt med 4- 5 ugers el-cykling, afholdt af Sekretariatet for Supercykelstier, opnåede deltagere, der brugte elcyklen 2-4 gange om ugen eller mere, en gavnlig helbredseffekt på parametre som BMI (vægt), fedtprocent, blodtryk og kolesterol. Dette var overraskende, fortæller arbejds- og idrætsfysiolog Stefan Serup Hansen.
I efteråret henvendte Sekretariatet for Supercykelstier sig til Joblife for at få foretaget før- og eftertest i forbindelse med et forsøg, hvor deltagerne skulle bruge elcykel som transport til og fra arbejde. Diana Bern Skyum fra Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen havde 16 forsøgspersoner, der i september måned 2020 skulle ændre adfærd og i størst muligt omfang fravælge passiv transport i form af bil, bus eller tog og i stedet for skulle springe på elcyklen.
Sekretariatet for Supercykelstier og Joblife ved Stefan Serup Hansen havde en god indledende dialog om relevansen og omfanget af tests før og efter forsøgsperioden. Efter mere end 16 års erfaring med forskellige typer af tests i mange arbejdssammenhænge havde Stefan Serup Hansen en god portion skepsis omkring en eventuel helbredseffekt ved brug af elcykel, ”men heldigvis kan man stadig overraskes”, udtaler Stefan.
Deltagerne var personer i job og kriteriet for deltagelse var, at de brugte bil, bus eller tog til og fra arbejde, og at de i størst muligt omfang skulle bruge elcyklen i september 2020. Efter aftale med Diana Bern Skyum valgte vi at tilbyde deltagerne en før- og eftertest indeholdende: fedtprocent, BMI, talje-/hofte ratio, blodtryk, blodsukker, kolesterol og body age.
Det viste sig overraskende nok, at de forsøgspersoner, der i hele forsøgsperioden brugte elcyklen 2-4 gange om ugen eller mere, opnåede en gavnlig helbredseffekt. Det skal nævnes, at der for de fleste af forsøgsdeltagerne var tale om distancer på omkring 10 km eller mere og at de faktisk trådte godt til i pedalerne. Det var derfor en glædelig overraskelse at forsøgsdeltagere efter 4-5 ugers el-cykling havde opnået en positiv helbredseffekt på parametre som BMI (vægt), fedtprocent, blodtryk og kolesterol. Særlig positivt var det at se den store tendens til helbredseffekt hos de deltagere, som også havde forandret hverdagen mest og virkelig brugt elcyklen.
Det skal rettelig siges, at der jo IKKE er tale om forskning, men feltarbejde og et fint pilotforsøg, hvor ALLE deltagerne uden undtagelse gav udtryk for en mental gevinst ved at bruge kroppen fysisk hver gang de havde brugt elcyklen.
Hele projektet er omtalt i 2 fine indslag på omkring 5 minutter sendt på TV 2 Lorry i november 2020, hvor 2 af deltagerne medvirker. Så klik på nedenstående link og klik derefter i cykelpedalerne – rigtig god fornøjelse: Elcykel projekt
Tag fat i Stefan Serup Hansen, som brænder for at fortælle om dette emne
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning