Highlights: Integreret arbejdsmiljøindsats gør op med machokulturen
At realisere en vision om 0 arbejdsulykker i en virksomhed med 3 divisioner og 1200 medarbejdere kræver en fokuseret indsats, der er forankret blandt både medarbejdere og ledelse. Derfor indgik NCC Roads i 2012 et samarbejde med NIRAS JOBLIFE, og sammen har vi skabt fundamentet for en ny og stærk arbejdsmiljøfilosofi og -indsats med et integreret fokus på arbejdsmiljø, sundhed og trivsel i det daglige arbejde.
I løbet af projektet har NCC Roads gjort op med machokulturen og fostret en kulturforandring, hvor det er legitimt at tage vare på sig selv og hinanden. I dag står dialog om sikkerhed, ulykker og forebyggelse øverst på dagsordenen på alle møder, og ledelsens opbakning betyder, at det er legalt at italesætte emner som sikkerhed og arbejdsmiljø. Samtidig er det lettere at forankre tiltag ned gennem organisationen.
NCC Roads har opnået:
- En støt faldende ulykkesfrekvens, der ligger langt under branchegennemsnittet
- Et fald i sygefraværet på 44 %
- Et udgiftsfald i forbindelse med arbejdsskader på ca. 800.000 kr. – svarende til ca. 80 %