Menu
Menu
I hele mejeribranchen sættes der frem til efteråret 2023 særligt fokus på det kemiske arbejdsmiljø. Branchen har, som et led i at nå nationale mål for arbejdsmiljø, via Branchearbejdsmiljøudvalget, BAU Jord til Bord fået tildelt midler til at sætte fokus på det kemiske område med henblik på at aktivere indsatser til forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Indsatsen drives af Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA) under BAU Jord til Bord.
I mejeribranchen anvendes der mange forskellige kemikalier i hverdagen. Der er meget høje krav til hygiejne i produktionsområderne, så der anvendes store mængder af syrer og baser og sammensatte kemiske produkter til den indvendige og udvendige rengøring af rør og tanksystemer samt øvrigt produktionsanlæg. Derudover bruges der mange kemiske stoffer i laboratorierne til de kemiske og biologiske analyser. I værkstederne anvendes kemiske produkter til både de faste opgaver på værkstedet, men også til reparations- og vedligeholdelsesopgaver rundt på mejeriet. Endelig bruges der kemiske produkter til rengøring og reparation af distributions- og tankbilerne. Så der er mange kemiske produkter, som medarbejderne skal arbejde med og håndtere i hverdagen.
I de seneste år er der kommet mange lovreguleringer på det kemiske område, både fra dansk og europæisk lovgivning, så behovet for at sætte fokus på dette område er stort i hele industrien.
“Der anvendes mange kemiske produkter i mejeriindustrien, og vi har de seneste år kunnet se store lovreguleringer på det kemiske område. I denne forbindelse har Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA) fået flere henvendelser fra mejeribranchen angående, hvordan de enkelte sites – i endnu højere grad – kan forebygge arbejdet med farlig kemi. Vi er derfor glade for at have fået tildelt ekstra økonomiske midler til at kunne tilbyde alle mejerier i Danmark gratis rådgivning til at understøtte indsatsen i arbejdet med farlig kemi, samt at vi har valgt Joblife, der har stort kendskab til arbejdsmiljø i mejeribranchen, herunder det kemiske område, som rådgiver.”
Stig Erichsen, Chefkonsulent, MIA-Sekretær, Dansk Industri.
Midlerne udmøntes i tilbud om gratis rådgivning til at understøtte indsatsen i arbejdet med farlig kemi på alle mejerivirksomheder i Danmark. Rådgivningen består af 10 valgfrie ”kemipakker”, hvor hvert mejeri/ enhed kan vælge 1 pakke. Rådgivningen leveres primært fysisk på hvert mejeri/enhed, men enkelte pakker leveres online via Teams.
Emnerne i de 10 kemipakker er forskellige, så det er muligt at vælge netop det kemiske område, der på det pågældende mejeri/site er størst behov for at få sat fokus på.
De 10 pakker sætter fokus på følgende emner:
For at kunne følge branchens bidrag til de nationale mål, skal de deltagende mejerier indledningsvist udfylde en elektronisk survey, hvor der skal besvares en række spørgsmål om arbejdet med kemien på mejeriet. Resultaterne skal fungere som en ”før” måling før selve afviklingen af kemipakkerne aktiveres. I slutningen af projektperioden skal den samme survey udfyldes igen, så resultaterne af aktiviteterne i branchen kan følges.
Seniorkonsulent Gitte Lindhard, Joblife står i spidsen for gennemførelse af indsatsen i mejeribranchen. Gitte har mere end 20 års erfaring med at rådgive branchen på kemiområdet og er rigtigt glad for at skulle bidrage til indsatsen:
“Jeg har i efteråret 2021 været på de første mejerier, ligesom en lang række mejerier allerede har aftalt leverance af en kemipakke i 2022. Jeg er rigtigt glad for at kunne bidrage til en så stor brancheindsats, hvor både store og helt små mejerier får en rigtig god mulighed for at sætte fokus på det kemiske arbejdsmiljø. At bidrage til at Danmark når de nationale mål indenfor kemiområdet er fagligt engagerende.”
Gitte Lindhard
Som en del af kemiindsatsen indgår 6 korte målrettede film om kemi på mejerier i Danmark, som Joblife har lavet i samarbejde med Mejeriindustriens Arbejdsudvalg (MIA). Filmene har hver en varighed på 2 minutter, og de skal indgå som et supplement til instruktion og oplæring om de kemiske forhold i mejeriindustrien.
De 6 film sætter fokus på de kemiske områder:
Filmene er optaget på tre forskellige mejerier, og medarbejderne i filmene er ansatte fra disse mejerier. Filmene er dermed genkendelige for branchen, da de er optaget ”on lokation” og repræsenterer dele af en fælles hverdag i branchen. Filmene er både speaket og tekstet, så de også kan benyttes på infoskærme uden lyd.
Filmene kan ses på BAU Jord til Bords hjemmeside
Interesserede i kemiindsatsen i mejeriindustrien – eller i film til kemisk instruktionen til medarbejdere, kan hente mere viden hos Gitte Lindhard.
Tag fat i Gitte Lindhard, som brænder for at fortælle om dette emne
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning