Menu
Menu
På Hjørring Mejeri har arbejdsmiljøgrupperne siden 2004 arbejdet med at kortlægge og afhjælpe tunge løft i produktionen. Efter besøg af NIRAS JOBLIFEs ergonomiske konsulenter har mejeriet fået ny viden og ideer til, hvordan belastningerne kan reduceres.
“Det har været en rigtig god oplevelse at få hjælp af NIRAS JOBLIFEs vejledere. Man bliver lidt overrasket over, hvor små ændringer der skal til at gøre en væsentlig forskel i den daglige ergonomiske belastning. Medarbejdere og ledere har taget meget positivt imod vejledningen.”
Kirsten Holmsberg, QEHS-chef på Hjørring Mejeri
Projektet startede med en kortlægning af ergonomiske belastninger ved tre udvalgte arbejdspladser på mejeriet. Kortlægningen foregik ved observation og interview af medarbejdere samt indsamling af data som vægt, mængder, rækkeafstande mv. NIRAS JOBLIFE satte herefter fokus på løsningsmulighederne med fokus på både kort og langt sigt.
Ved en arbejdsplads kunne lange rækkeafstande og løft fra lav højde undgås ved at ændre på indretningen af arbejdsbordet og med hjælp af løftevogne. Et andet sted foregik belastende tunge løft fra både lav og høj højde til og fra reoler. Her viste der sig en mulighed for, at kun den midterste halvdel af reolerne bruges ved denne arbejdsopgave.
Den sidste løfteopgave blev udført ved brug af truck og en løftevogn, så løftehøjden ved hvert enkelt løft kunne foregå i en optimal højde. Små justeringer i medarbejderens måde at udføre opgaven på, fx at fylde et lag på ad gangen samt at skubbe byrden på plads frem for at løfte i en lang rækkeafstand, var med til at nedsætte belastningerne ved løftene yderligere.
Projektet viste desuden, at ændringer i jobrotationen kan medvirke til at holde den samlede løftemængde pr. medarbejder nede.
Tag fat i Lasse Boo Hartmann, som brænder for at fortælle om denne case
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning