Betingelser for kurser i Joblife a/s
Læs om betingelser for tilmelding, afmelding, kursusbevis m.v.
Tilmelding
Tilmelding sker online, og du får en bekræftelse på mail. Tjek evt. om bekræftelsen skulle ligge i uønsket mail/spam.
I dagene op til kursusstart sender vi en velkomstmail til vores kursister med informationer om uddannelsen. Her får du bl.a. praktiske informationer.
Afmelding og flytning
Afmelding
- Ved afmelding 2-4 uger før kursusstart opkræves et gebyr svarende til 50 % af kursusprisen.
- Ved afmelding senere end 2 uger før kursusstart eller ved udeblivelse opkræves fuld pris.
- Du har dog mulighed for at overdrage kurset til en anden deltager fra din virksomhed, hvis du bliver forhindret, såfremt du orienterer os senest dagen inden kursusstart.
Flytning til andet kursus
- Ved flytning til andet kursus 2-4 uger før kursusstart opkræves der, ud over kursusprisen, et gebyr svarende til 50 % af kursusprisen.
- Ved flytning til andet kursus fra 2 uger før kursusstart til dagen før kursusstart opkræves der, ud over kursusprisen, et gebyr svarende til 75 %t af kursusprisen.
- Ved flytning af en eller flere kursusdage til et senere kursus, opkræves der, ud over kursusprisen, et gebyr på 50 % af kursusprisen.
Husk altid at få en skriftlig bekræftelse på din afmelding eller flytning.
Andre betingelser
Der kan ved udvalgte uddannelser være andre betingelser, som i så fald vil fremgå af uddannelsesbeskrivelsen.
Gennemførelse af vores kurser afhænger af antal deltagere, og vi forbeholder os retten til aflysning og flytning af kursusdatoer.
Fakturering
Faktura på kurset fremsendes umiddelbart før kursusstart.
Kursusbevis
Vi udsteder kursusbeviser for uddannelser/kurser, som er lovpligtige, som fx arbejdsmiljøuddannelsen, arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen m.fl. Det er til brug som dokumentation til myndighederne for gennemført uddannelse, hvorfor det er et krav, at du deltager i hele uddannelsen.
Når du tilmelder dig kurser, giver du samtidig tilladelse til, at dine indtastede personoplysninger opbevares sikkert med det formål, at du på et senere tidspunkt kan få genskabt et eventuelt mistet kursusbevis mod et gebyr.
Du kan altid kontakte os og få dine oplysninger slettet.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedr. uddannelser, tilmelding, afbud m.v., så kontakt vores kursusansvarlige, Malene Arbjerg.