I værkstedet arbejdes i 4 trin:
- Præsentation af emnet og dagens forløb.
- Brainstorm i grupper, hvor I finder idéer til værktøjer og metoder, som I synes er interessante at arbejde videre med. De endelige idéer udvælges i plenum.
- Der arbejdes i grupper med at udvikle værktøjer og metoder.
- Grupperne præsenterer deres arbejde i plenum.
På værkstedet skal deltagerne arbejde med at udvikle værktøjer og metoder, som kan øge engagementet og motivationen. Det kunne fx være en stillingsbeskrivelse, en uddannelsesplan eller et årshjul for en arbejdsmiljø-repræsentant.
Målet for værkstedet er at udvikle gennembearbejdede værktøjer og metoder, som kan tages med hjem og bruges direkte eller arbejdes videre med i egen virksomhed.
Vi bistår på værkstedet med faglige eksempler, vores mange erfaringer og sørger for, at alle går fra værkstedet med ny viden og inspiration. Vi renskriver de udarbejdede værktøjer og metoder, som sendes til deltagerne efter SUPP22.
Arbejdsmiljørepræsentanter vil på SUPP22 på dette værksted gå mere motiverede og engagerende hjem og gøre en forskel på sin arbejdsplads.