Menu
Menu
På seminaret præsenterede vi blandt andet resultater fra et arbejdsmiljø-barometer foretaget af EPINION for ALECTIA(1). Svarene fra undersøgelsen viste blandt andet:
Udsagn: “Medarbejdere mener, de kan holde til at arbejde, til de skal gå på pension”.
Sandt eller falsk: Falsk
Tallene viser, at markant flere kvinder end mænd (K:29 %, M:20 %) forventer at måtte stoppe før tid. Blandt offentligt ansatte er det hele 32 % mod 19 % blandt privatansatte. De unge henviser til fysisk nedslidning, mens de ældre peger på psykisk arbejdsmiljø som årsag – noget mange måske troede var omvendt.
Udsagn: “Arbejdsgiveren må gerne blande sig i personlig sundhed”.
Sandt eller falsk: Sandt
En stor del af de ansatte medarbejdere (67 %) ønsker rent faktisk, at virksomhederne blander sig i deres personlige sundhed. Og måderne at blande sig på kan fx være at tilbyde en sundere frokostordning, aktive pauser og sportstilbud.
På seminaret talte Marianne Norup fra Arbejdstilsynet også om, hvordan de skelner skarpt mellem det, virksomheden har pligt til at tage sig af (arbejdsmiljølovens område), og det, virksomheden har pligt til at ”blande sig udenom” – fx i forhold til individuelle valg af livsstil. Det skaber selvfølgelig et paradoks. For virksomheden kan ikke bestemme over den enkelte, men er afhængig af sunde og raske medarbejdere, og vil derfor gerne gøre en indsats for den enkeltes sundhed. Men her tyder det altså på, at kun få medarbejdere (15 %) mener, at arbejdsgiveren slet ikke skal blande sig. Så der er altså grobund for en masse gode initiativer.
Ønsker du at iværksætte indsatser, der kan hjælpe til at fastholde medarbejdere og sikre sunde arbejdspladser, så følg disse 4 råd:
• Fokuser på hele virksomheden og alle medarbejdere for at få resultater på langt sigt
• Målret initiativer til sundhed og sikkerhed mod alle og ikke kun mod de ældre – det er vigtigt, at man i en tidlig alder får gode vaner
• Invester i godt arbejdsmiljø – det betaler sig. Sunde og raske medarbejdere er mere produktive og har lavere sygefravær. Arbejdsskader kræver mange resurser og skaber en kultur, der mindsker både kvalitet, produktivitet og indtjening
• Uden ægte engagement i hele ledergruppen kommer man ikke langt i forhold til at øge sikkerheden på en arbejdsplads (red. Annemarie Bachmann, QEHS-chef, Arla Foods amba)
Den Europæiske Arbejdsmiljøuge 2016 er ved at være slut. Men ALECTIAs arbejde med at skabe sikre og sunde arbejdspladser for alle medarbejdere i både offentlige og private virksomheder fortsætter – og vi vil også gerne hjælpe jer.
Bliv opdateret med nyheder
Tag fat i Lasse Boo Hartmann, som brænder for at fortælle mere om denne nyhed
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning