Menu
Menu
Health & Safety Manager Andreas Wedel fortæller om deres valg af SUPP19:
“Vi valgte at bruge SUPP19 som kick-off til vores årlige arbejdsmiljødrøftelse, fordi arrangementet giver alle i vores arbejdsmiljøorganisation mulighed for at få
ny inspiration og deltage i drøftelser, hvor der kan gives og modtages input.Vores arbejdsmiljøorganisation aftalte fokus forud for SUPP19, og det var:
· Vælg workshops efter interesse og der, hvor energien ligger for dig.
· Fasthold 2-3 pointer, idéer eller øjenåbnere fra dagen, som du mener kan give værdi for Tvilum/din afdeling – og vær klar til at præsentere dem til vores arbejdsmiljødrøftelse.Vi forventer – blandt andet med afsæt i SUPP19 – at vores arbejdsmiljødrøftelse kvalificeres endnu mere og er med til at sikre, at vi er på omgangshøjde med udviklingen inden for arbejdsmiljøområdet.
Dagen bidrager også til at opnå fælles sprog og forståelse trods forskelligt tilhørsforhold i vores organisation/virksomhed. Særligt Pete Kines plenumoplæg om Vision Zero har gjort os mere opmærksomme på vigtigheden af i højere grad at kigge frem mod vores ledestjerner og knap så meget bagud på det, der er sket.”
Mere end 600 personer fra arbejdsmiljøgrupper i offentlige og private virksomheder landet over deltog i uddannelsen, der blev afholdt i både i Vingsted og Roskilde. Uddannelsen blev indledt af Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, der lærte de mange deltagere om Vision Zero, som er en strategi for løbende udvikling af kultur og adfærd.
Deltagerne havde mulighed for at vælge 2 workshops ud af 12 mulige, som havde stor faglig spredning fra maskinsikkerhed, stillesiddende arbejde over kemi til psykisk arbejdsmiljø.
Markedschef Hanne Lybech Jensen noterede sig, at mange virksomheder benyttede sig af muligheden for at sende hele arbejdsmiljøorganisationen på samme uddannelsesdag. Deltagerne fortæller, at muligheden for, at man kan komme afsted som en gruppe, men få opfyldt forskellige faglige uddannelsesbehov, samt at der er mange workshops at vælge imellem, er baggrunden for at deltage i SUPP19. Desuden ser mange muligheden for at skabe netværk med andre som en vigtig grund.
Bliv opdateret med nyheder
Tag fat i Hanne Lybech Jensen, som brænder for at fortælle mere om denne nyhed
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning