I dag er der stadig udfordringer i forhold til den nødvendige dokumentation i forbindelse med CE-mærkningen.
Men set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, er det endnu værre, at maskiner og maskinanlæg leveres, hvor maskinsikkerheden ikke er i fokus og dermed leveres med indbyggede risici, som kan føre til arbejdsulykker, sygefravær, produktionsstop, dårlig omtale, mistede ordrer og lignende.
Virksomheder sammenbygger ofte selv maskiner og har dermed selv ansvaret for CE-mærkning og dokumentation i den forbindelse.
Der indkøbes og leveres også stadig maskiner, der ikke er indrettet korrekt mht. belysning, støj, ergonomiske forhold mv., hvilket på sigt påvirker og nedslider driftspersonalet samt vedligeholds- og rengøringsmedarbejderne.
I forbindelse med vedligeholdelse og reparation er det vigtigt at sikre, at driftspersonalet ikke udsættes for risici. Lockout / Tagout (LOTO) er en planlagt sikkerhedsprocedure, hvor energien til maskiner og andre installationer kobles fra. Denne procedure er vigtig at have indført, så man i alle led kan sikre en høj maskinsikkerhed.
I Joblife rådgiver og bistår vi virksomheder på en række områder vedrørende maskiner og maskinanlæg, såsom:
- Kravspecificering ved indkøb (sikkerhed, ergonomi, støj m.v.)
- Deltagelse i afleveringsforretning med kontrol af krav
- Systematisk arbejdsmiljøgennemgang og risikovurdering af både nye og gamle (eksisterende) maskiner
- CE-mærkning af maskiner samt dokumentation
- CE-mærkning af sammenbyggede anlæg samt dokumentation
- Udarbejdelse og implementering af systemer til at håndtere maskinsikkerhed
- Indførelse af Lockout/Tagout (LOTO)
- Udarbejdelse af brugsanvisninger
- Undervisning og kurser i lovkrav samt praksis
Vi har konsulenter med specialviden om maskinsikkerhed, der samarbejder med vore øvrige specialister på tværs af organisationen.