Menu
Menu
Aktive pauser på arbejdspladsen kan nedsætte sygefraværet. Ifølge professor Lars L. Andersen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA kan en indsats på 10 minutters træning forebygge og nedbringe langtidssygefraværet med 13 %.
“Vores forskning viser, at småøvelser på arbejdspladsen er et vigtigt supplement til mere traditionelle arbejdsmiljøindsatser. Den sætter en tyk streg under den gavnlige effekt, fysisk træning på arbejdspladsen har for medarbejderne.“
Professor Lars L. Andersen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
Erfaringsmæssigt har vi i Joblife oplevet nogle grundelementer som afgørende for, om en indsats med aktive pauser bliver en succes for medarbejderne og dermed arbejdspladsen. Disse elementer ligger helt i tråd med forskningen fra NFA.
Der har i mange, mange år været fokus på arbejdsmiljøets fysiske belastninger, der ofte kan medføre gener, smerter og over længere perioder føre til stigende kort- og langtidssygefravær. Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i lige så mange år forsket i nedslidning, arbejdsskader og forebyggelse i flere forskellige brancher.
Det argument, der ofte vinder indpas i debatten, er økonomi. I 2019 opgjorde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at de samlede erstatningsudgifter var omkring 4 milliarder kroner, og andelen af anmeldelser var størst i kategorien ryg og bevægeapparatet, som udgjorde 32,5 % ud af det totale antal anmeldelser i 2019.
En del forskere peger dog på, at den største udgift ligger i nedsat eller tabt produktivitet, grundet man som medarbejder performer mindre, når man har smerter eller gener, eller fordi mindre erfarne overtager arbejdsopgaven. Der er med andre ord et kæmpe uudnyttet potentiale i, at både arbejdsgiver og arbejdstager bidrager til både fysisk og psykisk trivsel på arbejdspladsen, så man som medarbejder performer godt og stabilt i hverdagen uden at eksponeres for nedslidning.
De, indenfor arbejdsmiljø, efterhånden så berømte elastiktræningsøvelser har i årevis været en del af forskningen fra NFA´s side ved professor Lars L. Andersen.
“Mange har været skeptiske overfor, hvad øvelserne i arbejdstiden nu har med arbejdsopgaven at gøre? Det er jo i strid med vores autonome og liberale tilgang, at individet ikke på jobbet skal pålægges andet end det, der står i jobkontrakten – skrevet med et glimt i øjet. MEN kan aktive pauser, fx i form af elastikøvelser nu bidrage positivt for både dig som medarbejder, for din afdeling og arbejdsplads, så skal det da efter min mening ha´ mere end blot forsøget. På de, både offentlige og private arbejdspladser, hvor man har formået at gøre aktive pauser, i en eller anden form, til en del af driften og fået det integreret i arbejdsugen, har det haft positiv effekt på både fysisk og mental trivsel samt produktivitet”
Cand.scient. Stefan Hansen, Joblife
Stefan Hansen fortsætter:
”Vi har i Joblife også de sidste mange år bidraget og medvirket til disse elastikøvelser, og udfordringen er altid den sammen: Hvordan bliver de aktive pauser en fast og integreret del af arbejdsugen?”
Joblife har i hvert fald mange og kun positive tilkendegivelser omkring elastiktræning gennem mange år inden for laboratorier, forsikringsbranchen, offentlig og private administrationer, lagermedarbejdere, vindmølleindustrien, chauffører, maskinarbejdere og mange andre. Ofte med udsagn som:
”Jeg troede faktisk ikke på, det havde effekt, men kan godt mærke det virker”, ”Det virker jo som en form for teambuilding” og ”Nå, det kan da godt mærkes alligevel, selv om det bare er en elastik…”
Joblife bistår gerne med råd og gode ideer til, hvordan I som virksomhed kommer i gang med aktive pauser både hvad angår processen med at organisere det samt med ideer til konkrete øvelser.
Kontakt gerne Stefan Hansen på stha@joblife.dk, tlf. 22 22 21 38.
Bliv opdateret med nyheder
Tag fat i Stefan Serup Hansen som brænder for at fortælle mere om denne nyhed
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning