Menu
Menu
Som visse andre brancher er byggebranchen præget af tungt fysisk arbejde og usunde arbejdsstillinger. Den nordsjællandske entreprenørvirksomhed HHM er ingen undtagelse, så da de i en undersøgelse i 2008 kunne se, at deres medarbejdere vurderede deres helbred lavere end landsgennemsnittet, besluttede de at gøre noget ved problemet.
HHM kontaktede Danmarks største arbejdsmiljørådgiver Joblife med en ide om et muligt samarbejde. Joblife og HHM udviklede sammen en metode til kortlægning af arbejdsstillinger hos HHM’s håndværkere. En kortlægning hvor håndværkerne udstyret med papir, pen og et kamera fik til opgave at dokumentere usunde og sunde arbejdsstillinger fra deres daglige arbejdsliv. Joblife og HHM søgte forebyggelsesfonden om støtte til projektet og fik tilsagn i 2010.
Kortlægningen resulterede i ca. 1.000 billeder og en beskeden mængde tekst, der sammen med en lang række interviews med håndværkerne har hjulpet HHM med at danne et overblik over de usunde arbejdsstillinger. Det har affødt en ny viden, som HHM planlægger at inddrage i deres forretningsprocesser. Bl.a. skal håndværkerne fremover inddrages helt fra begyndelsen af nye byggeprojekter for at planlægge de mest hensigtsmæssige arbejdsrutiner.
Ifølge arbejdsmiljøkonsulent Anne Sofia Lønvig fra Joblife, som har medvirket i projektet, kan initiativer som disse ikke kun gavne arbejdsmiljøet hos andre i byggebranchen – andre firmaer kan også med økonomisk fordel lære af erfaringerne fra HHM, siger hun til P1 den 3. januar 2012:
“Jeg er sikker på, at resultaterne kan overføres til andre virksomheder. Du vil ikke kun se det på en mindre belastning af bevægeapparatet, altså ømhed og ondt i kroppen hos håndværkerne, du vil også kunne se det på sygefraværet. Derudover vil du kunne se det på tid og økonomi, fordi får du tingene planlagt på en måde, så materialerne er til stede, når de skal bruges og ikke skal transporteres eller bæres langt, så går tingene også hurtigere, og du får en bedre byggeproces, hvor du faktisk tjener flere penge i sidste ende”
Anne Sofia Lønvig, Joblife
HHM A/S er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 180 ansatte. Virksomheden har tre kernekompetencer: total- og hovedentrepriser inden for erhvervs- og boligbyggeri, byggeservice for boligselskaber og offentlige og private virksomheder samt byggeri af enfamiliehuse.
Læs mere her.
Tag fat i Stefan Serup Hansen, som brænder for at fortælle om dette emne.
Sortemosevej 19
35 Allerrød
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5229 Odense SØ
Jupitervej 1
600 Koldning